Plantehold

Den første kategori er frø fra vilde planter. Jeg gik mig tur op for at handle, hvor jeg gik og spejdede efter nogle frø (som jeg er sikker på at kunne bruges). Hvad de hedder, er jeg ikke helt sikker på, men det er noget jeg vil få undersøgt.

Kategori 2 er frø som jeg har fundet hjemme. Her snakker vi, tomat, kiwi,  græskar, æble og kardemomme (den sidste jeg har fra en pålidelig kilde, at det ville kunne bruges, så nu må vi se)

Kategori 3, som er det nederste billede, er frø jeg har været ude og købe. Der er lidt for en hver smag, i sær hvis man kan lide dild.



Mine tanker omkring det her er, at jeg vil prøve at give dem alle de samme forhold, for at se hvordan de hver i sær gror. De får lige meget vand, de står et sted hvor de får lige meget sol, men hvor der stadig er varmt.


Pædagogisk overvejelser 

Mit plantehold har kunne fungeret til den store børnegruppe i en børnehave eller som et lille forløb i en forårs SFO. Man ville godt kunne tage en hel klasse, men for at børnene får et godt forløb, ville jeg gøre det sammen med en anden pædagog, så man har bedre mulighed for at hjælpe de børn som ville have brug for det. De behov et plantehold har er jo det bliver passet og plejet, hvilket man kunne lære børn. At ting som er levende, har behov for at blive passet på, lige som børnenes forældre passer på dem. Det ville forhåbentligt også gøre dem lidt nysgerrige på, hvordan planter rent faktisk fungere og lever. Når det er den målgruppe, ville man sagtens kunne tage nogle af børnene med ud og købe de frø man skulle til sit plantehold, samt noget jord/muld til sine planter. Så kunne man tage nogle kasser, som var delt op i små rum som hvert barn kunne få et rum hver til sin plante og så kunne de selv sørge for at passe dem. Jeg vil som pædagog hjælpe dem med at gøre deres rum til planten klar, men være lidt på sidelinjen når de skulle så deres frø, så hvis de havde brug for hjælp kunne de komme og spørge om det var ordentligt gjort eller ej. Jeg ville også huske dem på at vande deres frø og så ikke mere. Det ville være godt for dem at opleve, at hvis de ikke passede deres plante, ville den visne og dø. (hvilket er ironisk eftersom det var dét der skete med mit egen plantehold)
Tænker at det ville være en god idé at sætte en tidsgrænse på hvornår sådan et forløb skulle slutte. Deres planter behøver ikke vokse fuldt ud, men det er nok bare at de spirer op af jorden og man rigtig kan se dem, og så kunne de tage dem med hjem, hvor de selv ville skulle stå for det hele.




En opdatering på planteholdet

Mit plantehold startede så skide godt! De fleste var begyndte at spire og jeg passede og plejede dem, som jeg aldrig har en passet planter før! Der skulle så en skæbnesvanger uge til Fyn for at mine planter skulle afgå ved døden. De kunne ikke holde til en hel uge uden vand, desværre. :-(

Men! Som jeg har haft beskrevet omkring hvordan jeg ville give dem lige meget jord, vand osv. for at se hvor stor forskel der var på de ville spirer, og jeg må sige at, der var faktisk størst succes ved det jeg havde fundet i naturen og hjemme i mit køkken. Det jeg havde købt var ikke så villig til at spire som det andet. Der var selvfølgelig nogle ting fra hjemmet og naturen som slet ikke ville spire.

Det er så ting med børn, er noget stort set alle børn kan lide. Det med de kan se det gror og det er noget de har været med til at pleje, giver dem en succes historie samt en følelse ejerskab. En klassiker man kan lave sammen med børn er karse og det er noget som gror hurtigt og de kan tage med hjem og spise på en masse forskellige pålægger. 
Man ville også kunne tage en avocado sten, hvor man så stikker nogle tandstikker i siden, så de stikker ud. Så ligger man den på toppen af et glas vand (det skal være et gennemsigtigt glas), så stenen når at være i vand og så kan man se hvordan den begynder at spire i glasset og så kan man vise børn hvordan det rent faktisk ser ud nede i jorden. Til sidst ville man kunne omplante den til en potte eller et sted hvor der er plads nok.







Litteratur liste:
Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis